Først kostede det kassen, så kom der en gratis dims og nu kan du nøjes med at installer et program: og så kan du komme på Internettet gratis, verden over.
Afskåret fra omverden
Jeg læser ikke avis og sjældent (næsten aldrig) skønlitteratur. I stedet holder jeg mig opdateret ved at læse Weblogs og hjemmesider. Jeg har ikke tid til at hoppe fra weblog til weblog for at se, om der er kommet nye indlæg til. Derfor bruger jeg en Feedreader, en smart måde at abonnere på mange Weblogs på en gang. Der er mange forskellige Feedreaders – jeg bruger Netvibes.
Fordi jeg holder mig opdateret via Internettet, føler jeg mig også afskåret, hvis jeg ikke har adgang til Internettet. Med en bærbar og trådløst netværkskort har jeg mulighed for komme på Internettet, hvis bare der er en trådløs accespoint i nærheden.
Hotspot
En Hotspot er en smart måde at komme på Internettet. Men det kan nemt komme til at koste kassen. TDC har forstået at tage godt fat. Du kan komme på Internettet godt 700 forskellige steder i Danmark, for 1 krone i minuttet. Mange kroner små….
FON
Spanske FON har lavet en alternativ løsning. Du tilmelder dig gratis – og som tak, får du tilsendt en accespoint. Kort fortalt, så får du som ”Foneos” endnu en dims til at stå underbordet. Dimsen kobler du til din egen ADSL. Nu kan alle FON brugere koble sig på din Internetadgang.
Som tak for det, kan du vælge at få betaling for hver gang Internetadgang får besøg – eller du kan vælge at bruge alle andres FON adgang – kvit og frit.
Her er et kort med Hotspots.
Gratis Wifi overalt
Wisher er et ”ægte” Web2 tiltag. Der er ingen penge at hente – og det koster ikke noget. Det eneste du skal for at komme gratis på Internettet er, at downloade et stykke software.
Når du har installeret Wisher, kan du dele din egen Internet adgang med andre Wisher brugere. Og så kan du til gengæld også bruge andre Wisher’s Internetadgang, når du selv er ude at rejse.
Der er ingen krav til at du deler din egen Internetadgang, for at du kan bruge andres. Alene det giver mig lysten til at bidrage til projektet.
Gratis Wifi i Danmark
Det er kun et spørgsmål om tid, inden der er gratis Wifi punkter overalt i Danmark. Indtil da, så har Open Wifi et godt kort over Hotspot i Danmark. Både dem der er gratis og dem der koster kassen.
Læg en kommentar