Når først du har installeret din Blog, her tænker jeg på WordPress, på dit billige Webhotel, så er det tid til dit første indlæg.
Start med at logge dig på din blog. Den emailadresse du opgave, da du installerede WordPress, da har du fået et brugernavn og password. Dit brugernavn er: admin – dit password er en række sjove tal.
For at logge dig på, skal du åbne din browser – kan anbefale Firefox – og skrive stien til din blog… til den mappe hvor du installerede den. Min blog er installeret på www.potter.dk , så for at logge på, skriver jeg:
Du skriver www.ditdomænenavn.dk/wp-admin . Hvis du har installeret den på Surftown, så var du tvunget til at installere din WordPress i en mappe. Du skal huske at medtage den mappe.. inden du skriver “wp-admin”. Hvis mappen du oprettede hed “blog”, så ville min se sådan ud:
www.potter.dk/blog/wp-admin
Her skriver du dit brugernavn og password. Hvis du har mistet den mail hvor det stod i, så klikker du bare på “Mistet kodeord” – og systemet sender dig et nyt password, til den emailadresse du opgave, da du installerede din WordPress.
Inden du opretter dit første indlæg, så synes jeg du skal oprette dig selv som bruger af din Weblog.
Klik dig hen til det punkt der hedder “Brugere”. Nederst på siden kan du oprette dig selv som bruger, med det brugernavn og password du kan huske. Gør dig selv til administrator. Som jeg har gjort det her:
Når du har gjort det, så log af (det gør du øverst i højre hjørne) – og log ind med dit nye brugernavn og Password.
Så skal der blogges.
Klik dig ind på “Skriv”
Jeg er lige ved at tro det er nok til at få dig startet. Det fede ved en blog er, at du er din egen herre. Du skal have fundet din egen stil, og det kan du kun gøre ved at gå i gang. At blogge er een lang proces – det skal det være – så gør som du lige føler her og nu. Så finder du din stil, emner, netværk og indhold hen af vejen.
Det er det der er så fantastiks ved at blogge. Der er ingen smagsdommere… jo, der er dem der prøver, men de kan ikke gøre noget… er det ikke herligt?
Jeg vil lige sige, når først du kommer i gang, så skal du lige bruge et par minutter på at kikke på Live Writer. Det er et lille program, gratis, som du kan bruge som “skriveprogram”. Det er lækkert og meget nemt at bruge – nemmere end at få billederne til at stå rigtigt på admin siden i WordPress.
Er det nok til at komme i gang med?
Hej Ib
Det er simpelthen noget at det mest forståelige jeg nogensinde er blevet guidet igennem. Tak for det….. men det virker ikke. jeg sidder og spekulerer på om det er inde i min surftown der er noget forkert. jeg har fulgt stien med domænenavn blog og wp mm og ´filerne ligger som de skal oppe på serveren. Men jeg får ikke WP siden frem når jeg browser stien. Jeg har det som om jeg næsten kan smage guleroden, så tæt på.
Lad mig kikke på det. Send de nødvendige informationer i en mail, så ser jeg lige på det… ib@potter.dk
Ja det er godt nok en god guide:) har selv overvejet en wordpress blog.
Hej Potter,
Super nem vejledning! – men – jeg får 404 Page Not Found, når jeg vil hente siden http://www.thomaschristensen.net/wordpress/wp-admin – Hvad kan være galt? Jeg har ADVANCED Linux på Surftown
Vh Thomas
Det kan jeg se. Hvad kaldte du folderen du oprettede WordPress? Det kunne være der fejlen ligger.