Jeg kan huske de første kærestebreve: “Jeg synes du er sød – skal vi være kærester? Sæt kryds ved “Ja”, “Nej” eller “Ved ikke””. Det var på papir, og ikke altid lige nem, at få over til den rette modtager. Og det var godt nok vigtigt – et kærestebrev i de forkerte hænder kunne betyde starten på et dårligt skoleår.

Ugen efter så alting så anderledes ud, og så kom det svære: at få det endt på en passende måde. Det var ikke nemt.

Men sådan er det slet ikke mere: nu er der hjælp at hente.

image BreakUpEmail.com hjælper dig på vej. Du skal blot svare på et par spørgsmål, sætte et par flueben, lige løbe emailen igennem inden du gør det forbi.

Og du har rig mulighed for variationer: glemte hun en mærkedag, kritiserede hun dig for ofte, var det pengene, hendes dårlige grammatik eller var hun bare dum?

 

image Du afgør også selv om mailen skal formuleres, så I aldrig kommer til at se hinanden igen eller om I stadig skal være venner.

Det bedste ved projektet her er, at det med al tydelighed illustrerer hvor uheldigt det kan være, når du vælger at dine Adwords skal vises på “Partner Sites”. Der er nogle rigtige ufrivillige komiske imellem.