DM09

Så er alle 17 oplægsholdere til arrangementet Digital Markedsføring 2009 fundet. Det har været en vild spændende proces, at skulle finde de 17 bedste emner og oplægsholdere. Nu er den del af projektet faldet på plads – nu kan jeg så overlade det til andre at markedsføre det. Men du får lige den endelige liste her. Og 1000 tak for de mange forslag jeg har fået. Det har været guld værd.

Og det er altså onsdag d. 18. november 10 – 16, Nupark i Holstebro. Du kan tilmelde dig her.

Og her er så de 17 oplægsholdere – og en kort teaser på deres oplæg.

Gratis, åben og sanselig

– skab fremtidens forretningsmodeller med digitale værktøjer

Morten-HejlesenBest practice fører til middelmådighed! Next pratice handler om at forstærke svage signaler, finde mulighederne og selv skabe fremtiden.

Morten Hejlesen er chefanalytiker på Innovation Lab. På Innovation Lab arbejder Morten med innovationsledelse og udvikling af nye forretningskoncepter for en lang række af Innovation Labs kunder.

Digital Markedsføring, Social Media og CRM.

socialHvordan arbejder virksomhedens CRM system sammen med de digitale markedsføringsinitiativer og social media ? Hvordan koordinerer man den eksterne kundefokus samtidigt med at man optimerer sine interne processer.

Michael Libens har arbejdet med CRM – customer relationship management – i mere end 10 år. Han er i dag direktør for virksomheden ProVize.

7 grunde til IKKE at bruge Facebook som virksomhed

facebook–    Og så en masse gode grunde til at gøre det alligevel.

Facebook er et socialt netværk, hvor man følger med i sine venners verden og er i dialog med dem. Har min virksomhed noget at gøre der?

Ole Bach Andersen har mere end 20 års erfaring fra ind- og udland med software løsninger til enterprise kunder indenfor medier, telecom, healthcare og handel&industri.

Mobile Marketing

mobilVidste du, at mobilen er  et af de hurtigst voksende medier?
Mobiltelefonen er blevet hver mands eje, og forstår virksomhederne at bruge mobilen konstruktivt i deres markedsføring? Potentialet er enormt og mulighederne mange.

Maria Arndal – stifter af arndals.dk og selvstændig rådgiver indenfor mobile marketing og den vigtige integration mellem salg og marketing.

Søgemaskineoptimering – for begyndere…

seoVi gennemgår de vigtigste aspekter for at opnå gode resultater i søgemaskinerne. Vi starter med at gøre hjemmesiden klar til markedsføring, og efterfølgende gennemgår vi en effektiv strategi for, hvordan du opnår gode resultater.

Jens Isøe Klærke arbejder typisk med virksomheder, hvor han knyttes som langvarig samarbejdspartner og konsulent inden for online markedsføring.

Google Optimizer

optimizerVed at teste elementer som overskrifter, produktbilleder, knapper m.m. kan du forbedre din hjemmesides indtjening med tal, du ikke troede var muligt. Du er nødt til at droppe stoltheden og udfordre din egen hjemmeside. Det bedste test-segment er dine egne brugere, og de ved, hvad der virker.

Morten Vadskær der har webshoppen Kondomaten, er en ørn i at bruge Google Optimizer. Et “need to have” oplæg.

Just Fair

JustFairOm 2d koder i Danmark, systemvalg, sms’er – og forbrugerne på gulvet.

Oplægget bliver om, hvilke udfordringer der ligger i netop at være firstmover på et marked, hvor det er den gennemsnitlige forbruger som er målgruppen. Det bliver en snak om 2d koder i Danmark, systemvalg, sms’er – og forbrugerne på gulvet.

Lars Damgaard Nielsen Kommunikationsansvarlig Manager of Communications for JustFair.

Hvad er dit online omdømme?

trustpilotHvorfor er det vigtigt?
Hvad er problemet?
Faldgruber
hvad kan du gøre?

Peter Holten Mülmann, direktør for Truspilot. Du kan høre Peter tale om TrustPilot i podcasten PotterCut.

“Hvad faen’ er twitter? Og hvad skal man med det?”

twitterMed dette oplæg kan du få inspiration og indsigt i hvorfor det er blevet en bragende succes – og hvorfor det kan være brugbart for din virksomhed. Oplægget indholder en hurtig gennemgang af servicen med praktiske eksempler og use-cases med dansk afsæt.

Lasse Görlitz har de seneste 10 år arbejdet med digital markedsføring og har blandt andet været selvstændig konsulent, arbejdet for Guava(Atteno) og afholdt en del foredrag og workshops om digital markedsføring.

Affiliate markedsføring: Lad andre markedsføre dig

affiliateForstå konceptet  bag affiliate markedsføring, og hør mere om hvorfor det er godt for din online shop eller website. Vi gennemgår et affiliate setup, og ser hvad det er godt og skidt ved denne form for marketing slimming products. Der fremvises praktiske eksempler på gode / mindre gode affiliate kampagner, og vi tager et blik på de forskellige programmer. Hør også flere praktiske eksempler på hvordan dette er brugt hos nogle af Danmarks helt store online shops.

Lars Duelund Sørensen, MCB

Sporing af Online markedsføring

maalHvor forsvinder dine online markedsføringskroner hen?
Modsat traditionel, offline markedsføring, så kan man online måle bundlinie-effekten af hver eneste marketingkrone. Men det kræver at man har styr på sin web-strategi og sine online tracking redskaber.

Søren Sprogø, Afdeling 18 gennemgår, hvordan du med økonomiske briller på får styr på hvad du laver på nettet.

Closed Loop Marketing med VerticPortal og SAP CRM

procesVerticPortal’s løsninger til digital markedsføring lukker hullet mellem markedsføring og salg, og hjælper virksomheden til at klarlægge den enkelte kundes “readiness to buy”. Se eksempler på rigtig god “Edutainment” og en case på hvorledes VerticPortals løsning til digital markedsføring og SAP CRM bindes sammen, for at udnytte eksisterende kundedata og optimere forretningens arbejdsprocesser.

Mads Petersen er medstifter og partner hos VerticPortals.

Du er, hvad Google siger, du er!

RMFolket har magten på nettet, og de skriver om dig, dit firma og dine produkter på nettet. Google læser med og viser, hvad de skriver, når nogen søger efter dig og det, du leverer til verden. Det er godt, så længe de skriver noget pænt. Men hvad gør du, hvis det ikke er pænt?

Thomas Rosenstand flytter til USA inden d. 18. november. Men der skal mere end en smule hav for at holde Rosenstand væk fra et godt arrangement.

Podcasting

podcast Hvem kan man ramme, hvor finder man sine lyttere, hvem bør podcaste, hvilke forcer og faldgruber rummer mediet, kan man tjenepenge på at podcaste?

Mikkel Westerkam fortæller – med udgangspunkt i KommunikationsCast – om sine erfaringer med podcasting. Hvem kan man ramme, hvor finder man sine lyttere,   hvem bør podcaste, hvilke forcer og faldgruber rummer mediet, kan man tjene penge på at podcaste?

Hardcore SEO

hardcoreseoOnline markedsføring kan udføres på mange måder, og ord som black og white hat SEO bliver ofte brugt til at beskrive de forskellige retninger. Du får her muligheden for at stifte bekendtskab med de risikofyldte metoder, og de metoder der ikke overskrider søgemaskinernes retningslinjer.

Udover det, serveres der gode ideer til, hvordan du kan skubbe yderligt til din online markedsføring. Budskabet leveres i et ikke teknisk sprog. Jens Klærke giver den gas.

Få værdi af din webstatistik

analyticsRigtig mange har implementeret webstatistik værktøjer som Google Analytics.

Men får du værdi ud af det? Lær at få udbytte af tiden du bruger på webstatistikken med et par simple tips. Vi kigger ned i statistikken og webanalytikeren giver et par tricks til hvordan man hurtigt finder ud hvor der skal tages handling. Og hvordan man finder ud af hvilken handling.

Jacob Kildebogaard

wwwMYC4.dk

ehandelsprisVi afrunder dagen med et oplæg fra www. MYC4.dk – vinder af e-handelprisen 2009.  MyC4 er en Internetplatform, hvor private, virksomheder og organisationer kan tilbyde lån til virksomheder i Afrika. Målsætningen er at skabe bæredygtige forretninger, der kan være drivkraften i at udrydde fattigdom i Afrika.

Tilmelding

Klik dig ind og læs mere på www.dmo09.dk