image

Med alle de gode sider, tips og tricks, tutorials og artikler der er på Internettet, så er det at bogmærke de bedste, endnu vigtigere end tidligere. Der er mange måder at gemme dine bogmærker på, og en af de mere spændende er Del.isio.us.

Du opretter en profil på Del.isio.us og kan så ”smide” dine bogmærker her. At bruge en online service som Del.isio.us, i stedet for den mere traditionelle i din browser, har en række fordele:

  • Du har altid adgang til dine bogmærker. Lige meget om du sidder ved din egen computer, er på ferie, job eller besøger venner.
  • Du har altid en backup af dine bogmærker. Så når du skifter computer, behøver du blot logge dig på din Del.isio.Us konto, så har du alle dine bogmærker lige ved hånden.
  • Du kan dele dine bogmærker med andre. Og det synes jeg er vildt spændende.
  • Du kan se hvad andre har bogmærket. Det kan være en side du lige har læst, som du synes er helt fantastisk. Den er der måske også andre der har bogmærket. Det kan du se på dine egne bogmærker. Ved at se, hvad den bruger ellers har bogmærket, så er det en helt anden måde, at finde nye relevante og spændende steder på Internettet.
  • Du kan bruge din bogmærkesamling aktivt på din Weblog, Facebook, MySpace eller hvor du nu gerne vil dele dem med andre. Det er en spændende måde at dele dine opdagelser på.

Del.isio.us væktøjer
Firefox er min foretrukne browser – fordi den er så Web 2.0 agtig som den er. Der er en lang række smarte ting til Firefoxen. En af mine favoritter er Delicious Bookmarks .

Firefox og Del.isio.us

Den gør to ting:
Den smider en knap i din browser der gør, at du nemt og hurtigt kan Bogmærke en side. Så når du finder en side, du gerne vil gemme, så klikker du på knappen, og siden bogmærkes, uden at forlader den.

Du kan også få alle dine bogmærker op, i en lille menu til venstre i din Firefox. Det er en nem og hurtig måde, at få adgang til alle dine bogmærker.

Der ligger rigtigt mange muligheder i, at bruge Del.isio.us, så det er bare om at komme i gang. Og har du Firefox – det skulle du prøve – så prøv Delicious Bookmarks.

Bruger du noget andet der smartere?