image

Her er noget mange lærere og elever ofte har efterspurgt, når de har været på kursus: en gratis prompter.

En prompter er det en studievært læser op af, når hun er på dit tv. Det er ganske enkelt en computerskærm, som viser den tekst, studieværten har siddet og arbejdet på op til udsendelsen. Foran kameraet er et stykke glas, som kameraet kan skyde igennem. På den anden side, der hvor studieværten sidder og kikker ind i kameraet, er spejlbilledet fra computerskærmen. Derfor skal teksten på computerskærmen være spejlvendt.

Og her kommer Cueprompter ind i billedet. Det er din helt egen gratis prompter. Skriv din tekst, eller kopier den fra dit manuskript, over i Cueprompter. Klik på ”Start Prompter” og din tekst begynder at køre lige så stille ned over din skærm. Du bestemmer selv farten, kan sætte den på pause, og ændre på størrelsen af tekst og skærm.

Med et DV kamera, Pinnacle Studio eller Premiere Pro og en gratis konto på Blip.tv – så har du din egen tv-station.