Det her er lidt uhyggeligt – og vild fasinerende. Imity er et lille program du downloader til din mobiltelefon – enten ved at gå direkte ind på imity.com/app med din mobiltelefon eller ved at downlaode det til din computer ved at gå ind på og derefter overføre og installere programmet på din mobiltelefon. Det første er det hurtigste og nemmeste.
Men opret dig først som bruger på www.imity.com . I bedste Web 2.0 stil, så koster det ikke noget. Du skal bruge dit brugernavn og password når du logger på med mobiltelefonen.
Tænd bluetooth på din mobiltelefon. Hvis du ikke allerede har gjort det, så kan det være en god ide at navngive din mobiltelefon (enhed), der som standard nok hedder din mobiltelefon model (K800i, T630 eller Nokia 6230).
Det der så sker er, at hver gang du er i nærheden af en anden der har aktiveret sin Bluetooth, så fanger din mobiltelefon det og sender informationerne til din imity konto. Her kan du så se din færden – eller andre kan se den.
Jeg har her på min weblog lagt et lille script ude i højre navigation, så du kan se hvem jeg har mødt sidst.
Det er spooky – men jeg synes også man kan se hvor det er på vej hen.. og om ikke ret lang tid, så tror jeg Big Brother angsten ebber ud, og vi vil ikke kunne forstå hvordan man kunne leve uden at vide hvor den nærmeste familie og vennerne er og sammen med hvem.
Hm, bruger det SMS eller GRPS til det?
GPRS bruger den, men det er ikke meget den bruger…. uden at jeg endnu helt har overblikket. Nu har jeg vandret rundt med det et par dage – og det er så nok det for mig…
Men jeg tror det vil komme bag på de fleste, at har de haft deres Bluetooth aktiveret i min nærhed, så er de blevet vist på min Weblog….
Man siger at godt 10% har deres Bluetooth aktiveret….