19 oplæg om online markedsføring. Enkelte elementer er endnu ikke på plads. Men her er et lille kik på, hvad programmet kommer til at bestå af.
Der er endnu ikke et officielt website med mulighed for tilmeldinger. Det kommer. Men som fast læser, så er du velkommen til at smide mig en mail på ib@potter.dk eller følg mig på Twitter– så vil du være den første til at høre om, hvordan du tilmelder dig. Der er kun 250 pladser i år.
Her er lidt om, hvad du får mulighed for at opleve d. 16. november i Nupark, Holstebro. Som sagt, en skitse, meget tæt på at blive til virkelighed.
Google Analytics for begyndere
Er du i tvivl om hvordan du griber alle dine Google Analytics data an? Få en indføring i hvordan du får værdi af tallene, og hvordan du tolker dem til handling, der giver dig værdi. Analyse fra trafikkilder til konvertering.
Målgruppe: Analytics begyndere
Oplægsholder: Jakob Kildebogaard, Analytics Manager hos Pentia, manden bag Webanalytiker og gæst i PotterCut. Og så er Jakob medforfatter til bogen Analyticsbogen
Analyse og optimer AdWords
Spar penge på din AdWords – Optimer dine kampagner ud fra data. Statistikken viser hvad der virker og hvad der ikke virker, og så er det let at optimere AdWords. Lær hvordan du skal spore effekten, så du har analyse grundlag, samt hvordan du analyserer – både i AdWords og i Analytics.
Målgruppe: Let øvede til øvede AdWords og Analytics brugere
Oplægsholder: Jacob Kildebogaard
Interaktive magasiner online
Du tager det bedste fra to verdener og kombinerer til noget helt tredje. Med udgangspunkt i et konkret eksempel, vil Christian S. Poulsen fortælle om, hvordan de har eksperimenteret med mediet. Se eksempel på et interaktivt magasin.
Oplægsholder: Christian Poulsen, Direktør, CO3 webbureau.
Offline detailbranchens våde drøm
Et oplæg om, hvilke fantastiske muligheder man har for at tracke alting online og derved også måle på, hvilke bannere/email-emne/overskrifter/knapper/adwords.annoncer etc. der virker.
Målgruppe: Begynder/øvede
Oplægsholder: Morten Vadskær, www.kondomaten.dk og www.faktorfobi.dk . Morten har drevet webshops i rigtig mange år og været alle elementerne igennem – flere gange. Han er ikke bleg for at dele sine erfaringer – og det gør han hamrende godt med sin nordjyske lune. Sammen med Jacob Kildebogaard, har han begået Analyticsbogen
Lancér dit site med SEO
Hvad skal der til for at lancere et site, og opnå SEO resultater fra dag 1. En gennemgang af de steps, som kan skaffe et website placeringer, og kunder i butikken fra lancering. Fra før sitet overhovedet er klart, til launch PR som linkbuilder, hurtig indeksering af produktkataloget, udbygning af link profil i månederne efter lancering og meget mere.
Målgruppe: øvede
Oplægsholder: Rune Risom, Vice President, Product at Just-Eat Group Ltd . Rune blogger og kan opleves I podcasten PotterCut og findes på Twitter. Rune har rigtig mange små projekter kørende – og rigtig god til at formidle sine mange erfaringer.
Online markedsføring – hvad gør dine konkurrenter?
”Ude i den virkelige verden følger virksomheder nøje med i, hvad deres konkurrenter foretager sig af nye tiltag og ideer. Det behøver ikke være anderledes online. Lær at følge med i dine konkurrenters gøren og laden på nettet.”
Nøgleord: Konkurrentanalyse – hvem er dine konkurrenter, Hvad skal du holde øje med? Hent inspiration hos konkurrenterne, Værktøjer til at hjælpe dig, Giv ikke det hele væk.
Målgruppen: begyndere / øvede (forvent et højt tempo)
Oplægsholder: Frank Hellerup Madsen, Den Synlige Mand. Frank er en fantastisk grundig mand med sans for detaljerne. Han har en god tilgang til tingene og rigtig god til at sætte ord på de ting han gør. Brug 45 minutter på at høre ham som gæst i PotterCut.
Local Search – målretter du din markedsføring lokalt?
Hvorfor local search?
Local search ranking faktorer
Local search strategi
Mobil og local search
Målgruppe: begyndere/øvede
Oplægsholder: Rasmus Gi Himmelstrup, SEO Analyst hos Omnicom Media Group. Jeg har endnu ikke mødt Rasmus ”in real life”, men følger ham ivrigt på Twitter og på Seoanalyst . Rasmus har fat i noget der det helt store lige nu – og jeg glæder mig til at skulle opleve ham i Holstebro.
Troværdighed gennem godt design
At kommunikere ”troværdighed” er ekstremt vigtigt på nettet, især når det kommer til nethandel. Men utroligt mange laver små fejl, der har stor negativ effekt på ens troværdighed.
Denne session tager udgangspunkt i moderne neuro videnskab, og forklarer hvad der sker oppe i hjernen, når en bruger vurderer om man tør stole på et website eller ej. Og hvilke negative elementer det er man nemt kan rette op på, så ens troværdighed ikke bliver skadet.
Målgruppe: Begyndere
Oplægsholder: Søren Sprogø, afdeling 18. Det er vigtigt med nye input fra år til år – og så er der dem vi bare er nød til at invitere igen. Søren var med sidste år – og igen i år, men med et nyt oplæg. Du kan få en god fornemmelse af Søren ved at lytte til ham her.
Sådan strukturerer du Adwords kampagner
Adwords kan være utroligt nemt at kaste sig over, men uden den rette struktur kommer man nemt til at male sig ind i et hjørne. Hvad skal man oprette af kampagner, annoncegrupper, annoncer osv.?
Søren gennemgår de allermest grundlæggende begreber i Adwords, og kommer med en model de fleste med fordel kan benytte.
Målgruppe: Begynder – Øvede
Kan man tjene penge på podcasting?
Det korte svar er: Ja, hvis du har noget at sælge. Det længere svar handler om, hvordan man bruger lyd og video og podcasting til at opbygge en varig relation til et engageret publikum og konverterer dem til kunder.
Målgruppe: alle
Oplægsholder: Karin Høgh, podcasting-konsulent og journalist, blogger og podcaster om udbredelsen af podcasting i Danmark.
Test din webtekst og få flere konverteringer
Nettet er et skriftligt medie, og i sidste ende er det dine skrevne ord, der får folk til at skride til handling. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du forstår at udnytte den fulde effekt af disse ord. Hør om webtekster der involverer, motiverer og konverterer.
Målgruppe: Øvede
Oplægsholder: Michael Aagaard, Online Copywriter . Michael har bloggen ” Online-Tekstforfatter.dk” – en blog fyldt med gode tips og tricks til dig der skriver tekster til internettet. Igen er Michael en jeg har mødt via podcasten – hør ham i Webtekster der involverer, motiverer og konverterer
Usability på Vestjysk
Brugervenlighed handler om at tjene penge. Det er noget vi jyder kan forstå. På jysk handler brugervenlighed ikke om fancy buzzwords og statistisk validitet, men om den simpleste vej til at nå målet: en webside, der giver udbytte for både webside-ejeren og den besøgende.
Målgruppe: begyndere
Oplægsholder: Nicolaj K. Nielsen, Webudvikler, Huset G.
Personlig Branding
Hvordan ser du ud på internettet? Styrer du dit professionelle image eller overlader du det til tilfældighederne?
Sådan bruger jeg de nye medier til at give Google det personlige, faglige, professionelle billede, der underbygger min virksomhed og min gøren på internettet.
Målgruppe: lidt øvede/øvede
Oplægsholder: mig selv – for jeg vil ikke snydes for den oplevelse, alle oplægsholderne skal have dagen før ”Digital Markedsføring 2010”. Her kan du læse mere om Ib Potter, høre mere til Ib Potter og følge Ib Potter.
Hvordan skaber vi deltagelse med sociale medier?
Sociale medier er fantastiske værktøjer til at skabe relationer til sine kunder og forståelse af sine målgrupper. Alle kan nemt komme i gang med de sociale medier. Men at skabe deltagelse og engagement kræver hårdt arbejde og viden om, hvad der motiverer folk og hvordan medierne spiller sammen. Konkrete tips og tricks til, hvorledes man selv kan skabe deltagelse på sociale medie platforme.
Målgruppe: alle
Oplægholder: Maria Schwarz, Seismonaut.
Mobil markedsføring og nyhedsbrever
To emner du helt sikkert kommer til at kunne opleve, men hvor vi endnu mangler nogle detaljer.
Hvor, hvornår og hvad koster det?
Tirsdag d. 16. november klokken 9:00 i Nupark, Holstebro.
Hvis du er medlem af itforum koster det cirka 500 kr. Som medlem af et af de tre lokale erhvervsråd koster det cirka 750 kr. For ikke medlemmer koster det kr. 1500.-.
Som sagt, smider du mig en mail, så skal jeg sørge for at får en mail før alle andre, så du kan sikre dig en af de 250 pladser.
Det bliver en fantastisk dag – og der er stadig overraskelser i vente også.
DM10 er ved at tage form. Jeg kommer – og anbefaler også, at du gør det; http://bit.ly/bOwjXA (se lige de emner)
RT @vadskaer: DM10 er ved at tage form. Jeg kommer – og anbefaler også, at du gør det; http://bit.ly/bOwjXA (se lige de emner)
Hør mig tale om Brugervenlighed på Jysk til DM10 i Holstebro: http://bit.ly/9skoWZ
RT @Kinkobal: Hør mig tale om Brugervenlighed på Jysk til DM10 i Holstebro: http://bit.ly/9skoWZ
Det ser spændende ud Potter, men det er voldsomt mange indlæg på én dag. Så jeg går ud fra, at der er tale om at vælge til/fra?
Tanken er, at lave en dag hvor der er plads til store og små, nye og gamle, novicer og garvede.
Derfor det store udbud – så du kan vælge det der passer til dig.
Så du skal vælge de tre oplæg du synes passer bedst til dig. Det 4. har vi besluttet for dig, da det er et fælles oplæg… som du kan glæde dig til 😉
Fantastisk! Og det er en fair pris, men desværre ikke ”fair nok” til at få en studerende som mig til at tilmelde sig, men jeg er nok heller ikke helt i den målgruppe som arrangementet har.
Der er sat kryds i kalenderen – det værste er dog at skulle fravælge nogle af alle de oplæg 🙂
Hej Potter,
linket i dit indlæg om Christian Poulsen fra CO3 er desværre sat forkert op – det burde være http://www.hedeturonline.dk/Co3/Hedetur/ for at iPaperen loader.
vh. Anders
Tak Anders – det er rettet.
@Jacob – glæder mig til at møde dig. Ja, du er nok nød til at vælge noget fra… 😉
Gør som jeg: tag et par kollegaer med, så de kan give dig et referat fra nogle af de andre oplæg…
hej potter
det ser rigtigt interessant ud. udover at høre dig glæde jeg mig til at møde nogle af personerne fra pottercut.
Nu det er 4. år i træk, så er den del der går på netværket ved at fylde meget.
Det er helt fantastisk at få sat ansigt på Twitter folk, dem der har været med i PotterCut, kommenteret på bloggen m.m. Og så er der alle de nye der kommer til…
I år vil oplægsholderne mødes aftenen inden, så de også får mulighed for at netværke – og så har jeg sørget for lidt inspiration også 😉
@Brian – du skal nok være blevet træt af at høre på mig inden 😉
Potter
Lyder super fedt!
Det var i hvert fald en super dag sidste år. Det jeg ærgrede mig mest over at gå glip af der, var Jakob Kildebogaards oplæg, der desværre fald sammen med en anden super oplæg, og der måtte slåes plat og krone for at tage beslutningen. 🙂
– Så dejligt at se, at vi kan få chancen igen i år. 😉
Ellers vil jeg gerne rose arrangementet rigtig meget for, at flere af indlæggene ser ud til at være for ikke-begyndere. Mere af det, tak!
Enhver erhvervsforening med respekt for sig selv har jo allerede holdt diverse helt basic arrangementer med “introduktion til” de helt grundlæggende emner. Bevars, der bliver sikker ved med at være behov for det, men jeg tror “markedet” skriger efter indlæg, der fokuserer på næste trin, som alle dem, der har været til 4-5 introduktions/inspirations-oplæg nu higer efter at deltage i.. 🙂
[…] Det andet er det Ib Potter-drevne arrangement Digital Markedsføring 2010, der foregår i Holstebro. Det er langt at rejse fra det nordsjællandske, men jeg tog turen sidste år som deltager, og det var en god idé. Foruden en bred vifte af oplæg relateret til online markedsføring, er der også god mulighed for networking med mange spændende mennesker. Jeg skal tale under overskriften “Online markedsføring – Hvad gør dine konkurrenter?”. Virksomheder har holdt øje med konkurrenterne offline i århundreder, så hvorfor skulle det være anderledes online. Det skal jeg nok finde nogle gode pointer, tips og tricks frem om. Jeg har varslet et relativt højt tempo, for jeg har et væld af ting, jeg gerne vil sige om det emne. Selv hvis man ser bort fra min ringhed, så ser programmet for Digital Markedsføring i år faktisk endnu bedre ud end sidste år. Læs en foreløbig oversigt over programmet her hos Ib Potter. […]
[…] ikke hvad en “konvertering” er, skal du allerede nu kigge på Mr. Potters blog, læse hele udkastet til programmet og følge med i hvornår du kan tilmelde […]
Hold da helt op et program – Jeg tror da lige at jeg skal kigge i kalenderen for at få plads til det arrangement. Problemet er jo så bare hvad man skal vælge
Endelig et program hvor bredden gør at man netop kan vælge sig ind på mere niche-præget områder og deraf deltage med en række “medtilskuere”, der er er lige så dedikerede som en selv. Thumbs up ! 🙂
Kan i den grad anbefale oplægget med Morten Vadskær.
Sidder og fedter med de sidste detaljer til DM10. 16 oplægsholdere, 19 oplæg og 200 deltagere. Se emnerne på http://bit.ly/bOwjXA
RT @ibpotter: Sidder og fedter med de sidste detaljer til DM10. 16 oplægsholdere, 19 oplæg og 200 deltagere. Se emnerne på http://bit.ly/bOwjXA
RT @ibpotter: Sidder og fedter med de sidste detaljer til DM10. 16 oplægsholdere, 19 oplæg og 200 deltagere. Se emnerne på http://bit.ly/bOwjXA
Jeg beklager meget hvis jeg har overset det, men er der kommet en officiel hjemmeside for arrangementet eller er den stadig under udvikling?
Den er på vej. Vil tro det bliver i denne eller næste uge, at der bliver mulighed for at tilmelde sig arrangementet.
Men jeg tror du skal holde dig til. Der er 200 pladser og der er mange tilkendegivelser.
Potter
Hej Potter.
Hvornår er der et program klar, så vi kan se hvilke oplægsholdere, “der er oppe mod hinanden”?
Mvh
Der arbejdes på et website i disse minutter. Tilmeldingen er en udfordring 😉
Men indenfor de næste par uger. Skal jeg smide dig en mail, så du er sikker på en plads? Tror der bliver run på i år.
Hvis jeg skal med som back-up på den tekniske del af Christians Søsted Poulsens indlæg omkring iPaper, skal jeg vel ikke sikres en plads, skal jeg?
Lyder godt med websitet!
Spændene bor ikke ret langt væk fra Holstebro, måske man skulle tage med bare for hyggens skyld ? 🙂
Årh et fedt program! Ser ud til man kan lære en masse nyt på sådan en hel dag. Bare ærgeligt jeg bor så langt væk….