Jeg får rigtig mange henvendelser om, hvilket udstyr jeg bruger når jeg podcaster på PotterCut – og hvilket udstyr jeg anbefaler andre at købe, hvis de skulle kaste sig over at podcaste.
Mikrofoner til at podcaste med.
Jeg bruger Zoom H-4n som optager. Den koster ca. 1400kr. – og er nok lidt over kill for mange. Jeg har valgt Zoom H-4n fordi den har alle de inputmuligheder der er brug for: 2 XLR, 2 Jack stik og et minijack. Bedst af alt er den indbyggede mikrofon – som er helt fantastisk.
Har du ikke brug for de mange indgange anbefaler jeg at du nøjes med Zoom H-1 til ca. 650 kr. Den er lille, lækker og hamrende nem at bruge. Sørg for at købe de ekstra ting der følger med i pakken – bestemt pengene værd.
Jeg er glad for at bruge digital optagere i stedet for at optage direkte ind i computeren. Det giver en bevægelsesfrihed og flere muligheder – samtidigt med at du til enhver tid kan bruge den som USB mikrofon også.
Hvis du hellere vil have en løsning hvor du optager direkte ind i computeren, så er der tre mærker der gør det godt. Det er Rode, Blue og T.Bone.
Rode har den der hedder Rode Podcaster. Den koster ca. 1100 kr. Her er et ”bundle” hvor du får et popfilter og et stativ med.
Blue har et rigtigt godt ry – og så er de kreative i udformningen. En god begynder usb mikrofon er Blue Spark til ca. 1100 kr. Personligt ville jeg vælge at bruge ca. 1000 kr. på storebroderen Blue Yeti. Her får du lidt mere bund i lyden. Smækker du en ”Blue Dragonfly” og et godt stativ oven i, så går du i hvert fald ikke ned på udstyret.
T-Bone har et rigtigt godt begyndersæt til ca. 900 kr. T.Bone SC450 med stativ og popfilter.
Lyd er mere end en god mikrofon
Én ting er en god mikrofon – noget andet at optage i de rigtige omgivelser. Her er der en række ting der kan hjælpe dig.
The T.Bone Micscreen er lækker. Den koster cirka 400 kr. Den tager rigtig mange refleksioner – ikke alle, du skal stadig være i et rum med bløde omgivelser, men den tager rigtige meget. Den skal sidde på et stativ – og du skal lige være opmærksom på, at den fatning der sidder på, ikke passer til alle mikrofoner.
Et billigere alternativ er at investere ca. 25 kr. i ”moderne æggebakker”. Med dem på de nærmeste hårde flader, får du en helt anden lyd.
Kender du alternativer og gode steder at købe podcast udstyr, så smid endeligt en kommentar. Jeg har udelukkende henvist til Thomann i indlægget her, fordi det er der jeg har handlet og har haft en fantastisk god oplevelse hver gang.
Jeg synes nu ikke 2200 er en høj pris for en optager – jeg mener, hvis man er seriøs omkring sit arbejde og har tænkt sig at bruge optageren mere end et par gange, så kan man jo ligeså godt gribe til lommerne.
Enig – og nej, det er ikke nogen bondegård. Men som sagt – det er kun hvis man vil bruge eksterne mikrofoner – ellers er den lille H1 et rigtigt godt valg også.
Hej Ib
Som trofast lytter af dine spændende podcasts, fanger det selvfølgelig min interesse når du så laver et indlæg om hvordan du gør det 🙂
For ingen tvivl om at der findes hundredvis af forskellige podcastere og måder at gøre det på – tag nu bare Martin Thorborgs “podcasts” fra hans håndholdte iphone når han kører bil, med trafikstøj, rystelser og sære kliklyde – men indholdet i hans videoer sælger varen 110% på trods af ringe lydkvalitet, hvilket gør at jeg og mange andre lapper dem i os som små hundehvalpe.
Det glæder mig at du har fundet udstyr frem i prisklasser hvor de fleste kan være med. Selv har jeg et hjemmestudie med mixere, mikrofoner, stativer med gummiophæng, lyd og video optageudstyr for en mindre formue, og igen ville resultatet blive det samme så længe indholdet bærer podcastet igennem – god, dårlig eller sublim lyd til trods.
Men alligevel bliver jeg helt excentrisk når jeg ser et setup som dette her til iPhone eller iPad, der kan erhverves for små 500-1500kr. alt efter om man vil have stativ med eller ej.
http://www.4sound.dk/shop/ios-i-o-enheder/ik-multimedia/irig-mic.html
Dét er da lækkert udstyr!!
Især til podcasts hvis man nu alligevel skulle være i besiddelse af en iphone eller ipad som de fleste af os jo er i dag. Derudover er det jo fantastisk nemt at bringe med sig omkring.
Det var blot mit input til muligt udstyr at lave podcasts med. ;o)
@bovejgaard Tag et kik på mit ndlæg om podcastudstyr http://t.co/MoEcPCbs
Hej Potter
Tak for en informativ artikel om udstyr.
Lyd udstyr er ikke min stærke side, men i min søgen efter at få god lyd til skærmvideoer og andet video, har jeg har læst at man kan bruge en rigtig god mikrofon (XLR) sammen med computeren, så skulle CEntrance MicPort Pro http://www.centrance.com/products/mp/ være noget at det bedste man kan købe.
Her er en anmeldelse der fortæller hvorfor MicPort Pro er noget af det bedste:
http://www.billpryce.com/blog/2009/03/17/were-liking-the-micport-pro/
Vh.
Carsten
@carsten – den ser rigtigt god – og har det hele. Tak for tip og link.
Hej er der nogle der ved om man kan få andre shockmount til blue yeti synes den er remlig dyr den originale fra blue eller er den pengene værd
Jeg faktisk altid troet at man bare sad foran computerens indbyggede mikrofon og læste op.. Jeg er blevet meget klogere:)
@Frederik – jeg skal tage et kik. Der findes helt sikkert alternativer, men hvor godt de passer… hmm. Jeg tager et kik… og lad endeligt høre om du finder alternativer.
@Nadia – man kan også vælge at sidder foran computeren. Men den gode lyd, så skal du kikke efter alternativer.
Jeg har personligt gode erfaringer med et konnect 8 lydkort, og en billig studiemikrofon med filter fra Aage Jensen. Det kræver dog man har en firewire indgang i sin computer.
Jeg kan godt ud fra det her indlæg se, at vi skal have købt noget nyt optageudstyr. Men det ser jo super fedt ud 🙂
Hej Potter.
Jeg har fundet fin inspiration i dit indlæg her til køb af mikrofon mv, men hvilket program redigerer du dine podcasts i?
Er der evt andre af jer derude, der har gode erfaringer med software til redigering af podcast/lysfiler?
vh Jesper
Jeg bruger Audacity. Det findes til både PC og MAC og er Open Source. Og jeg er bare happy.
Fedt – tak for info…Jeg prøver mig frem 🙂
Jeg vil lige gøre opmærksom på at der står følgende fejlkode øverst på siden under menuen:
Warning: join() [function.join]: Invalid arguments passed in /var/www/potter.dk/public_html/wp-content/themes/indomagz_1gallery_3/functions.php on line 418
Hejsa jeg tænkte på om der fandtes en mikrofon som gjorde ens stemme mørkere Og hvis der gør hvor meget koster sådan en så? Og kan i sende et link til der hvor man kan Købe den?