WordPress er det weblog system jeg bruger til min weblog. Og Blip.tv er stedet jeg bruger til min video.
Lige som WordPress, så er Blip.tv gratis og så har det nogle af de kvaliteter jeg sætter pris på ved Web 2.0 fænomenet: tingene hænger sammen og det er muligt at dele. Og så er kvaliteten af den konvertering af video den laver også god – som ved eksemplet her
Jeg har sat min Blip.tv konto til automatisk at sende et kopi af det jeg sender fra min mobiltelefon til min WordPress Weblog. På den måde sender jeg video direkte fra min mobiltelefon til min Weblogs. Når først det er sat op, så er det nemt.
Send din video fra mobil til weblog.
Start med at oprette en gratis konto på Blip.tv.
For at sætte systemet op skal du klikke på
“Dashboard” > “Publishing” > Mobile Upload.
Her opretter du den emailadresse du skal sende dine videoklip til. Altså den emailadresse du bruger til at sende dine videoklip til Blip.tv.
Så skal du have din konto på Blip.tv til at koble sig på din Weblog.
“Distribution” > “External Blogs” > “Add New Blog”
Det første du skal er at vælge hvilket Weblogsystem du bruger. Jeg har her valgt WordPress.
Opgiv adressen på din administration til din WordPress Weblog. Min er www.potter.dk/wp-admin
Her kommer den del jeg havde svært ved. Din Weblog har en API Endpoint. Det er den fil der hedder xmlrpc.php – den ligger i roden af din WordPress mappe.
Klik på billedet for at se hvor min den ligger.
For at give Blip.tv adgang skal du opgive brugernavn og kode til WordPress.
Og sidste trin: vælg den Weblog du ønsker at bruge.
Så skal du prøve det af.
Optag et videoklip med din mobiltelefon. Vælg af sende dit video klip som email – giv din email en sigende overskrift – det bliver også overskriften på dit indlæg på din Weblog – og send den til den emailadresse du oprettede.
Ved at logge dig ind på Blip.tv kan du se om det lykkes. Der er en fin status over processen – så her kan du også se hvor det er det går galt – hvis det altså ikke bare kører for dig.
Og der er meget mere at finde på Blip.tv – det er rigtigt godt….
Læg en kommentar