Et godt blogindlæg gør det ikke alene. Indlægget skal promoveres og markedsføres for at få den opmærksomhed det fortjener. Promoveringen skal være en naturlig del af, at skrive et godt blogindlæg.
Fundamentet skal være i orden
Dit blogsystem skal være søgemaskinevenligt. WordPress platformen er født rimelig søgemaskinevenlig – men skal optimeres.
Installer et godt seo plugin, lav en fornuftig permanent linkstruktur og overvej hvordan du bruger tags.
Gør det nemt at abonnere på din weblog
Faste læsere skal kunne abonnere på din weblog – og det skal være nemt for dem.
Der er ingen der gør det nemmere en Feedburner. Tilmeld din blog og få en brugervenlig feedløsning med masse af muligheder, statistik og nyhedsmailtilmelding.
Nyhedsmail
Min blog har teknikglade læsere, der er fremme i skoene. Alligevel ønsker hver tredje, at få en nyhedsmail tilsendt, når der kommer et nyt indlæg på min blog om online markedsføring og min podcast om markedsføring på internettet. Og det er jeg glad for.
Den direkte vej til læserens mail er guld værd. Brug den. Igen – Feedburner gør det nemt.
God intern linkstruktur
Hav altid et internt link i dit blogindlæg. Det kan give dig linkjuice og vil lede besøgende til din weblog, fra de eksterne websites, der publicerer dit feed.
Gør det lukrativt for andre at kommentere
De fleste blogsystemer har ”No Follow” på kommentarfeltet. Det vil sige, at søgemaskinerne ikke ”tæller” de links der er i en kommentar. Det kan du lave om på.
Sørg for at installere et Follow plugin på din wordpress, så dem der involverer sig på din blog rettelig også bliver belønnet af Google i form af linkjuice.
aNyhed
Indsend dit indlæg til aNyhed. Først og fremmest er det en måde at gøre det netværk opmærksom på, at du har skrevet et nyt indlæg.
En blog med god ranking får et ekstra boost. En blog med dårlig ranking, kan bruge aNyhed til, alligevel at få sit indlæg på side et af Google.
Overskrift.dk
Tilmeld din blog den danske blogsøgemaskine Overskrift. Den bliver ikke brugt af ret mange, men journalister er glade for den. Om vi vil det eller ej, så er mange journalister stadig gatekeepere i dag. De trykte medier giver ikke det helt store, men et elektronisk indlæg fra en af de store på internettet kan booste enhver weblog.
Kommenter på andres indlæg
Brug Overskrift.dk , Technorati, Google Blogsearch, din Google Reader til at finde andres indlæg om samme emne. Læs indlægget og skriv en kreativ og saglig kommentar. Bloggeren og de andre der har kommenteret på indlægget vil læse din kommentar, og måske slå vejen forbi din blog og dit indlæg.
Tilmeld din blog RSS kataloger
www.rsskataloget.dk , www.feed4me.dk , www.rssland.dk , www.blogbot.dk og mange andre.
Skeptikere vil mene, at du ikke skal dele hele dit feed. Selv har jeg ingen problemer haft, men jeg læser sjældent de blogs, hvor de ikke lader mig læse hele indlægget i min nyhedslæser. Det er “Old School” at tvinge dine læsere forbi din blog.
Flere platforme bør være lig med flere vinkler. Twitter giver dig muligheden for endnu en vinkel på dit indlæg. Brug det kreativt.
Det traditionelle tweet:
”Jeg har skrevet et blogindlæg om Google Optimizer”
Det frække tweet:
”Sådan tjener jeg 20.000 kr. på 5 minutters arbejde”
Brug bit.ly som URL forkorter. Det giver din blog linkjuice og dig en statistik over, hvor mange der reagerer på dit Tweet – og hvor mange der retweeter.
Jeg har to Twitter profiler. Sidst tweetede jeg et indlæg på twitter.com/ibpotter . 6 timer senere tweetede jeg – med en ny vinkel – på min PotterCut profil og fik dobbelt så mange besøgende.
Pas på med at retweete dine egne tweets. Det kan af mange opfattes som SPAM – og så kan det godt blive for selvpromoverende.
Husk at efterlade plads til at andre kan retwette dit Tweet.
Her kan du se, hvordan jeg bruger Twitter til at promovere min weblog.
Tilmeld din blog Facebooks ”Blogs” og brug Facebook/Wordpress applikationen til at få din indlæg på din væg.
Du kan også lave en Facebook Fanside. Det har jeg ikke på min personlige blog, det ville være for nollert, men podcasten PotterCut har en Facebook Fanside.
Bogmærk dit indlæg
Gem dit indlæg i Delecious, Google Bookmarks, Stumbleupon m.fl. De fleste er “No Follow” som udgangspunkt. Men…
Brug f.eks. dit Delecious Feed på nogle af dine andre sites. Så er de ikke “No Follow” længere.
Google Reader
Opdater dit feed i din Google Reader, giv den en stjerne og del den med dit netværk.
Brug dit ”Del med andre” feed på nogle af dine blogs og sites.
Syndiker dit feed
Et blogindlæg er din genvej til flere placeringer på side et af Google. Ved at oprette profiler på andre platforme hvor du kan tilmelde dit feed, kan du nuppe både 2, 3, 4 og sågar 5 pladser på Googles side 1.
Skriv noget værd at linke til
Det burde give sig selv, men bliver ofte overset. En god weblog handler om at give. Hvad giver du dine læsere, som de har lyst til at dele med andre? Du skal give noget for at få noget igen.
Mange bække små
Det er nogle af de ting, jeg bruger til at markedsføre et godt blogindlæg. Og der kommer hele tiden flere til.
Min pointe er bare, at når du nu har brugt tid på et godt blog indlæg, så skal det også læses. Ikke ? 😉
Super indlæg, en rigtig god “TO DO” liste, både generelt for bloggen og for promoveringen af hver enkelt post også.
Eneste ulempe ved Feedburner er, at hvis ikke du husker at sætte den rigtig op, så misser du link-juice på de blog du kommenterer på og som gør brug af “slettet grundet for meget spam” plugin’et.
Enig med Ulstrup – en fin to do liste 🙂 God post
@Mikael – Super indlæg. Jeg har ikke selv haft problemet, da jeg aldrig er nået til “slettet”, men blot har den simple “Follow Plugin”.
Tak for at pointere det.
@SoAlive og @Ulstrup – tak.
Glemte helt at kommentere at det var et godt indlæg 🙂
Kan lige tilføje at “slettet” så vidt jeg ved, har nogle footprints som bruges af link spammere til at finde dofollow blogs, det kan blive et problem hvis der skal slettes for meget.
Det er sandt. Det kan dog undgås ved, at man kun tillader automatisk postering af kommentarer fra folk der har skrevet og fået godkendt X antal kommentarer.
Jeg er heller ikke sikker på, at det gavner at have “slettet” installeret. Kom bare til at tænke på det i forbindelse med Feedburner.
Klasse-indlæg! Som nystartet blogger er det lige det jeg er ude efter. Masser af gode fif og ideer, man kan anvende som blogger. 🙂
@Mikael – bruger du ikke stadig “Slettet”? Det er ren skær forglemmelse fra min side, at jeg ikke fik det lavet efter at have læst dit indlæg dengang.
@Theis – tak. Håber det kan være med til at kickstarte enhver blog. Man kan godt føle sig lidt “ensom” i starten. Klart skriver jeg for min egen skyld, men det betyder rigtigt meget at der er nogen i den anden ende.
Rigtigt godt blog indlæg, og meget af det kan sagtens også bruges på andet end blogs. Forums med spændende debat emner f.eks.
Du skriver at bit.ly giver dig linkjuice, hvad mener du med det? Der er jo stadig et nofollow link selvom det har en korrekt redirect?
@Lars – Bit.ly bruger en permanent redirect 301, hvilket gør den seo venligt. Dermed “overfører” den juice “værdien” til destinationssiden.
Igen – Twitter bliver indekseret af Google – og så er der de tweets, der syndikeres og indekseres fra eksterne sites.
Google kan ikke komme uden om, at værdisætte links i Tweets. Derfor 😉
Og ja – mange af elementerne kan sagtens bruges til andet end blogs.
Fremragende liste, Potter. Men er det ikke en smule for meget nordvestjysk at undlade den med fansiden på Facebook, fordi det er “for nollert”?
Jeg tror, du qva din viden og dit væsen har en del flere fans, end du lige går og tror!
@Potter, nope. Jeg har slået den fra igen. Men på de gamle indlæg virker den stadig selvom plugin’et er fjernet.
@Potter — kvalitet af karat, som altid! 🙂
#302 redirect.
302 er ikke permanent redirect, det er 301. Men det er vist også det, bitly kører med, jf fx:
http://bit.ly/pages/faq/
Takker.
Du skal ikke gå efter det jeg skriver, men det jeg tænker!!!
Det var 301 jeg tænkte – og det er det Bit.ly bruger.
Tak for rettelsen.
@Rosenstand – tak – og tak.
Nu laver Facebook deres Fansider om til “Kan Li'” sider. Måske det hjælper lidt på det.
Jeg oplevede rigtigt meget trafik og opmærksomhed, fra en helt anden side, da jeg lavede PotterCut Fansiden. Så jeg mener bestemt at Facebook kan bruges.
Det er mere begrebet “Fan”, der holder mig tilbage. Det er sportsfolk og musikere der har fans.
Nu har jeg jo også PotterCut. Det er jo også lidt mig 😉
Og tak for den sidste podcast jeg fik i min iPhone. Guld værd.
Potter
Velbekomme, Potter. Og jeg ville uden tøven være din fan, fordi du er den, du er!
Podcast… Der kommer snart et nyt (bare med mig), og det kommer til at handle om status på webleverandører 2010 – på direkte opfordring fra en kommentator på min blog. Og jeg tager IKKE fløjlshandskerne på!
Hej Potter,
Tak for nogle rigtig godt tips og idéer. Kendte slet ikke anyhed.dk.
Ohøj fra
Kamikaze Surfer
@Kamikaze Surfer Til sådan en som mig, der eeeeelser gode link og linksamlinger, så er http://www.aNyhed.dk et fantastisk sted.
Der vil du finde mange gode indlæg. Guld værd.
Must read for blogejere. RT @ibpotter: Et godt blogindlæg fortjener at blive promoveret http://bit.ly/axN6Md
Det er et rigtig fedt indlæg at læse det her. Specielt fordi du kommer rundt i alle hjørner, og så er artiklen opbygget mange små afsnit, der gør det dejligt overskueligt. Rigtig fedt Potter.
Jeg tænkte dog også lige en ekstra gang, da du skrev at fansider til blogs var nollert. Men kan godt se din pointe i at der er stor forskel på “at være fan” og så “at kunne lide”.
Jeg har dog gået med tanken om at prøve det af. Bare for at se om det kan give noget.
RT @ibpotter: Et godt blogindlæg fortjener at blive promoveret http://bit.ly/axN6Md
@Kim Andersen – Sider på Facebook er gode og giver masse af trafik. Det oplever jeg både med min blog og min podcast.
Det jeg mener med nollert er, at bloggen er min personlige, faglige blog. Og at oprette en “Fanside” til Ib Potter… det har jeg svært ved. Det er den del der virker nollert.
Til Podcasten havde jeg ingen, eller kun små, problemer.
Men som Rosenstand måske rigtigt nok siger, så kan det godt være at jeg er for “nordvestjysk” 😉
RT @ibpotter: Et godt blogindlæg fortjener at blive promoveret http://bit.ly/axN6Md
RT @ibpotter Et godt blogindlæg fortjener at blive promoveret http://bit.ly/axN6Md
Hej Potter
God indlæg, det er da til at gå til – men kan godt se at du er pædagogisk uddannet :).
Afsnittet om syndikering kunne jeg dog godt have brugt lidt mere om.
Men ellers en god tjek-liste.
hilsen brian
@Brian – tak.
Syndikeringen er også vildt spændende og hamrende effektivt. Det er her bloggen for alvor kan give noget, der kan give synlighed på internettet.
Men det handler ikke kun om at markedsføre et blogindlæg. Det handler også om at markedsføre bloggen som helhed.
Det gøres bedst med teasere, som dem du kender fra tv. Små teasere der holder læseren til ilden.
😉
RT @ibpotter: Et godt blogindlæg fortjener at blive promoveret http://bit.ly/axN6Md
@SoerenS Jeg ved det. Det kom i halen af, at vi i kommentarfeltet til http://bit.ly/axN6Md har omtalt CommentLuv! Træls.
Hej Potter,
Tak for et godt indlæg. Jeg er selv ny blogger og vil tage værktøjerne til mig.
@Lisa – tak. Og tillykke med din blog. Jeg er allerede “fast” læser og glæder mig til at følge din blog.
Super indlæg Potter
Mht. syndikeringen er jeg ikke helt med, hvilke sites opretter du profiler på?
@Dennis – tak.
Jeg opretter primært profiler på andre sites, hvor indholdet – og værdien – af sitet er i tråd med min blog.
Og så er der lidt støj, men ikke noget der forstyrrer den almindelige internet bruger.
De bedste indlæg jeg har læst i dag var http://bit.ly/bjbgu1 af @ibpotter og http://bit.ly/bxzQI6 @ClausHeinrich
RT @DennisVinkler: De bedste indlæg jeg har læst i dag var http://bit.ly/bjbgu1 af @ibpotter og http://bit.ly/bxzQI6 @ClausHeinrich
Meget grundig og utrolig god gennemgang af langt de fleste af de finesser der skal til for at gøre et bloginlæg populært 🙂
Tak for du gad at lave den potter – men så igen, nu får du jo endnu mere juice til din egen blog…
Win/win 🙂 – just how we like it
-Karsten
Fedt indlæg Potter! Super cool tjekliste og inspiration, der er guld værd for nye bloggere. Helt klart også et indlæg, der vil give dig en masse trafik.
– Michael
@Michael – tak.
Jeg har lavet listen, da jeg ikke rigtigt har fundet de informationer andre steder. Og så oplever jeg selv, at det booster mine egne indlæg.
Og ja, så giver det også trafik. Det er klart 😉
Hej Potter,
tak for linket til Blognetworks applikationen, den kendte jeg ikke 🙂
Hej Potter.
Tak for den fine gennemgang.
Efter at have blogget i snart 4 år, er jeg lidt ked af at se, hvordan andre nu nemmere kan gå ind og hive fokus over på deres blogs.
Det er som om vigtigheden af at promovere sin blog efterhånden fylder mere end det indhold man skriver.
Det er en skam, for mange blogs er slet ikke vigtige eller skriver noget væsentligt. Man burde skulle tage et kørekort i oprigtig, ærlig og brugbar bloggin :O)
Men.. Når vi nu taler opmærksomhedskrig, så er din gennemgang herover ganske fremragende, og bestemt noget jeg vil bruge fremover.
Der er bestemt ikke noget at være ked af. Jeg synes det er fantastisk, at nye blogs og nye bloggere kan komme på banen så hurtigt.
Og jeg tror ikke du behøver bekymre dig om de mange “uvæsentlige” blogs. Hvis en blog ikke har værdi, så stopper netværket med at hjælpe – og så når de lige langt.
Klart er det en promovering af din blog, men du kan også se på det, som en udvidelse af dit netværk. Og det synes jeg er ekstremt givtigt.
Glæder mig til at høre om det virker for dig – og om du på sigt kan se det som en værdiforøgelse, frem for et nødvendigt onde.
Potter
Tak for det. Det gav mig en masse gode ideer til mit næste blog indlæg.
@pnr_dk Jeg har skrevet blogindlæg om, hvordan jeg promoverer mine blogindlæg. http://bit.ly/axN6Md
Hej Potter.
Det var lige hvad jeg stod og manglede, så er det jo bare at komme igang 🙂
Hvad med linkbuilding fra diverse link kataloger, er det noget der kan betale sig når det drejer sig om en blog?
Personligt har jeg ikke brugt linkkataloger til mine egne blogs. Det er ikke tiden værd. Så vil jeg hellere bruge tiden på nogle gode indlæg – så får du links der er meget mere værd.
Linkkataloger burde også være nemt gennemskuelige for Google, så det er en stakket frist. Dog vil jeg sige, at som en god start på en helt ukendt blog, så kan det da hjælpe lidt.
Potter
Super godt indlæg. Det var ikke alle dine anbefalinger jeg kendte til, så nu har jeg da fået lidt at tænke over.
Mange tak for et kanon indlæg.
Har allerede taget et par af dine råd i brug 🙂
Det er jeg glad for at høre…. tak!
Denne artikel af @ibpotter kan man godt tåle at læse igen: "Markedsføring af blogindlæg" http://bit.ly/i5cAuj
RT @ulstrup: Denne artikel af @ibpotter kan man godt tåle at læse igen: "Markedsføring af blogindlæg" http://bit.ly/i5cAuj
RT @ulstrup: Denne artikel af @ibpotter kan man godt tåle at læse igen: "Markedsføring af blogindlæg" http://bit.ly/i5cAuj – Tak for det.
Hej Ib,
Nu har jeg bookmarket det her dejlige indlæg, for hver gang jeg bliver spurgt om markedsføring/promovering af blogindlæg henviser jeg her til.
-Bo