Der går ikke en dag uden jeg bruger Photoshop. Det er det ultimative billebehandlingsprogram – men det er prisen også og så kan den være svært at komme i gang med.
Når jeg er ude at holde oplæg, så har jeg næsten altid en PowerPoint præsentation med. Først og fremmest bruger jeg den for at skabe de rigtige billeder i hovedet på folk og så er det mine ”Cuecards” – min disposition, så jeg har noget at holde mig til.
I nogle kredse er det at bruge PowerPoint blevet lidt usmart. Det kan jeg godt forstå – jeg har også været til oplæg, hvor oplægsholderen i nervøsitet står og læser op fra lærredet. Men det svarer næsten til at dødsdømme Outlook, fordi der er folk der er elendige til at skrive mails.
Hvis du er bange for at komme til at ”læse” op af dine PowerPoints, så gør som jeg: lad være med at skrive ret meget på dem. Screendumbs – skærmbilleder – er det jeg bruger mest. Igen, fordi det skal være med til at danne billeder og fordi det skal fastholde mit oplæg.
På et tidspunkt oplevede jeg, at det er svært at få hjemmesider til at se godt ud i en PowerPoint. Derfor satte jeg mig for, i bedste Web 2.0 design, at finde et passende layout til vise hjemmesider i PowerPoint. Med Web 2.0 design mener jeg spejling.
Nu har jeg jo spildt tid med at sætte mig ind i Photoshop, så det blev programmet jeg brugte, men her er et alternativ der ikke koster noget og som er hamrende nem at bruge.
Men det kom til at se sådan ud.
Billedet her er taget fra min egen Weblog – vil du gerne have PowerPoints til at lægge på din hjemmeside, så brug Slideshare. Gratis, nemt at bruge og så ligener det en million.
For at få dine Screendumbs til at se ens ud, så skal din browser have den samme størrelse hver gang du tager et billede af din browser. Jeg bruger Firefox og her er der et Plugin der hedder Web Developer . Det kan rigtigt meget smart – det du skal bruge her er funktionen ”Resize Window” … jeg bruger 1000 x 900 pixel, da det passer til næsten alle hjemmesider.
Alt efter hvilken computer du har , så er der en ”Print Scrn” nær ved nummertastaturet på dit tastatur. Bruger du den, kopierer Windows hele din skærm over på ”Clipboard”.
Holder du Ctrl + Alt + ”Print Scrn” ned, så tager den kun det aktive vindue – her din browser.
Altså: nu har du kopieret hjemmesiden og nu skal den så ind i et billedbehandlingsprogram. Brug det du plejer at bruge – f.eks. har alle computere ”Paint”. Sæt billedet ind ”Ctrl +v” eller gå ind under ”Rediger”, og gem så billedet som jpg (File – save as….)
Vigtigt: for at kunne bruge billedet til det efterfølgende, må det ikke fylde mere end 200 kb.
Reflectionmaker hjælper dig resten af vejen. Klik dig ind på www.reflektionmanager.com – vælg ”gennemse” under ”imagefilname” og finde dit billede. Du kan også tage et billede der allerede ligger på Internettet.
Klik på ”Generate” og bum – billedet laves med spejling og du kan downloade det og bruge i din PowerPoint, hjemmeside eller ppå din Avatar (det billede du bruger af dig selv på Internettet).
Det er lidt cool med spejeffekt – at vi så kommer til at hade det om et kort øjeblik… tjaaaaa….
Om vi kommer til at hade, det tror jeg nok vi ender med… Det er også blevet en integreret del af Office pakken nu, eller i hvert fald Word. Når du har et billede i Word, så får du en masse funktioner du kan vælge imellem, og der er en af dem spejleffekten… om det ser cool ud endnu? Enormt meget!!! 🙂
Glad for at du er enig om at det stadig ser cool ud… men at det nu også er i Word er jeg slem skuffet over. Så må jeg i gang med at lede igen. Word kan gøre ved spejlinger der som Frontpage gjorde ved Hover effekten på knapper!!!
ikke helt forstået?… jeg har faktisk aldrig brugt Frontpage (måske et meget hurtigt øjeblik for 6 – 7 år siden)..
Hvad er det du skal lede efter igen ?!
Og hvad gjorde Frontpage ved hover effekten ?!
Frontpage kom meget tidligt med nogle standard knapper med en “Mouse Over Effekt” som vi alle sammen brugte fordi – ja, det så simpelthen såååå smart ud. Det var det Frontpage kaldte for “Hoover effect”.
Det gik senere hen og blev til varemærket for hjemmesider, der var meget lidt opdateret…. og så lignede hjemmesider lavet i Frontpage hinanden.
Så er det jeg tænker: hvis det samme sker med spejling – Web 2.0 / Mac looket – ja, så skal jeg på jagt efter en anden måde at vise hjemmesider i PowerPoint på.
Forslag?
Ahh.. så er jeg med.. du kan nok godt bruge det et par måneder endnu, da der stadig er mange som ikke bruger office 2007… Vista er jo også proppet med spejleffekter… men den er jo også stadig meget lidt brugt… (jeg har ikke fået den installeret endnu 😉 )
Skygger på tingene måske 🙂 !
Hej Potter
Spejlinger er desværre på vej ud…da de er blevet en integreret del af PowerPoint 2007. Nu er det (for) nemt at lave spejlinger og dermed bliver vi jo nok trætte af det om ikke så længe. Nyd det så længe det varer! Og husk selvom man bruger PP 2003 kan man sagtens lave spejlinger, helt uden Photoshop og Reflectionmaker. Man skal bare vide hvordan… 😉 Håber at alt er vel i NM!
Ciao
Niha – min PowerPoint ven og og ekspert. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du kan lave spejlinger i PowerPoint – men kan du gøre det uden alligevel at skulle ind over et billedbehandlingsprogram – og er det lige så hurtigt?
Nå, men et og andet sted er det også uden betydning. Du og Brian har slået fast hvad jeg selv antydede: spejlinger er ikke hot længere… men det er brand ærgerligt, for det ser altså godt ud på en PowerPoint der fylder et stort lærred til en fremlægning.
Men hvad finder man så på?
Øv øv øv øv øv
Jeg påstod i min sidste kommentar at det var nemmere at lave spejlinger direkte i PowerPoint istedet for at bruge det hundedyre elite-fancy-pancy program ved navn Adobe Photoshop. Denne udtalelse trækker jeg tilbage. Det ER nemt at lave spejlinger i PP, men spejlinger lavet med Photoshop bliver … pænere, og, hvis man har Potter-evner ved tasterne, er mindst lige så hurtige at lave. Hrumph! Billeder der bliver nedskaleret i PP ser ikke rare ud, og PP filer fylder tit rigtig meget.
Der. Fair is fair.
Så må folk jo vælge om de vil bruge PhotoSNOB, bonderøvs PowerPoint 2003 eller PowerPoint 2007 (Som kan lave spejlinger af redigerbar tekst, by the way)
Tak for kampen, Potter! 🙂
Hænderne op over hovedet. Kære Niha – U made my day, så mange tak for det.
Nu laver jeg rigtig mange PowerPoint slides, så det er lidt snyd. Jeg har en actionscript som jeg bruger. Så mit workflow er som følger:
Finder det website jeg skal bruge i Firefox.
Ctrl + Alt + Printscrn
Hopper over i Photoshop
Klikker på F2
Siger “Save For Web”
Hopper over i PowerPoint og vælger “insert file”
Det tager ikke over 1 minut.
Hvor er det pinligt at jeg kan blive i så godt humør over så lidt. Men sådan virker jeg nu engang.
[…] om spejlinger i PowerPoint. Jeg laver altid mine spejlinger i PP da det er nemmest og hurtigst, men Potter bruger Photoshop. Jeg er en af de få PP fans derude (mange elsker at hade PP) men jeg mener at der er et superfedt […]