Jeg gør det – og det gør du garanteret også: søger på mit eget navn i Google. Nu har man så fundet et navn til det: Vanity Search – Forfængeligheds søgning.

Altså: du klikker dig ind på Google og i søgefeltet skriver du “Ib Potter
– her skriver du så dit eget navn – vigtigt med citationstegnet, da Google så kun finder sider hvor de to navne optræder ved siden af hinanden.

Nu er der også andre søgemaskiner. Prøv Kartoo for at få et andet billede af din tilstedeværelse på Internettet

Vanity Search kan bruges til andet. Long Time Lost er stedet hvor du kan efterlyse gamle bekendtskaber og venner. Projektet bygger på, at du som bruger, opretter en profil på den du søger. Systemet er så søgemaskineoptimeret, så søgemaskiner fra Internettet indekserer de forskellgie profiler der bliver lavet, og dermed dukker op, hvis – eller når – din Long Time Lost ven laver en Vanity Search. En Forfængeligheds søgning.

I mit arbejde vil jeg gerne, at de oplægsholdere, tv personligheder, undervisere og ansatte dukker op på Novamedia når der søges på deres navne. De er alle en vigtig del af vores brand. Derfor har jeg selv brugt konceptet et stykke tid.

Technorati tags: Ib Potter, søgemaskiner, Vanity search