Det er ved at være helt i top med video kvaliteten, når man tager det fra computeren som avi fil og pakker det til en mobiltelefon som 3gp. Men det er stor forskel på hastigheden, kvaliteten og prisen på software der kan pakke video til mobiltelefoner.

Min personlige favorit er Super. Det er et rigtigt godt gratis program der pakker video til mobiltelefoner – og meget andet. Det gode ved programmet er, at der er en række profiler, indstillinger, som du kan starte med. Det er profiler som avi til flash, avi til mov, avi til iPod, avi til Playstation og meget mere.

Når du vil pakke video til mobiltelefoner, så er det 3gp formatet du skal bruge. Her skal du være opmærksom på, at Nokia og SonyEricsson begge læser 3gp, men ikke samme lydformat. Derfor er der også to forskellige profiler.

Her er hvad jeg gør for at pakke video til mobiltelefoner:

Start med at downloade og instalere SUPER.

Vælg den profil du skal bruge. Jeg har en K800i og vælger derfor den profil der hedder “3gp (Sony Ericsson*)

Vælg den profil du skal bruge. Jeg har en K800i og vælger derfor den profil der hedder “3gp (Sony Ericsson*)

Vælg den skærm opløsning til video – altså den der virker med video. Vælger du den forkerte størrelse, risikerer du bare at du ikke kan se noget billede, men kun høre lyden.

Nu skal du finde din video fil på computeren. Det kan være en avi – det som de fleste videoredigeringsprogrammer bruger – eller mov, hvis du sidder med en Mac eller er så uheldig at du sidder med AVID.

Du finder videofilen ved at højreklikke hvor som helst i programmet.

Det er “Add Multimedia File” du er efter.

En anden smart ting at gøre her er, at fortælle programmet hvor det skal gemme den nye fil. Smid den skrivebordet – den skal alligevel videre over på mobiltelefonen.

Så er du ved at være på plads. Klik på “Encode” og læn dig tilbage. Det sker næsten i realtimer, så du har snart filen på computeren.

Herefter er der kun tilbage at få din nye 3gp fil over på mobiltelefonen. Det kan du gøre via ledning til din mobil, via en kortlæser, infarød eller bluetooth.

 

Technorati tags: mobiltelefon, , 3gp, Sony Ericsson